Medlemmer

Medlemmer er udgivere af pressepublikationer, hvis formål er at bringe almenheden oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner udgivet i medier på udgiverens initiativ og under dennes ansvar og kontrol.

Foreningens medlemmer er tilmeldt Pressenævnet og står dermed til ansvar for rigtigheden af og kvaliteten i det indhold, medlemmet publicerer.

Foreningen er åben for alle medier, som er tilmeldt Pressenævnet og dermed står til ansvar over for rigtigheden af og kvaliteten i det indhold, mediet publicerer.

Foreningen blev stiftet den 2. juli 2021 af en lang række mediehuse, herunder store nationale, regionale og lokale mediehuse, public service-stationerne DR, TV 2 og TV 2-regionerne, magasinhusene Aller Media og Bonnier Publications samt flere fagblade og niche mediehuse og tæller i dag 37 medlemmer.